FIBRAIN er en førende polsk producent af fiberkabler, fiberoptiske komponenter og fotonikprodukter. Med over 30 års erfaring udvikler FIBRAIN moderne infrastruktur, der forbinder mennesker og virksomheder globalt.
Med mere end 700 ansatte er FIBRAIN en af de største producenter af fiberoptiske løsninger i Europa. De tilbyder et bredt udvalg af kabler og systemer, produceret på deres avancerede faciliteter i Polen.
Som en af de få producenter i EU fremstiller FIBRAIN deres egne råfibre, hvilket sikrer en unik kontrol over både produktkvalitet og pålidelighed. Dette reducerer også behovet for at transportere halvfabrikata fra Asien, hvilket betyder kortere transport- og leveringstider samt et reduceret klimaaftryk.
FIBRAIN har fem forsknings- og udviklingsafdelinger og producerer over 2000 forskellige typer kabler. Deres produktportefølje omfatter alt fra enkelt- og multimode fiberoptiske kabler til struktureret kabling og aktive optiske systemer. Virksomheden er kendt for sin høje kvalitet og innovative løsninger, såsom præ-terminerede kabler, der reducerer installationstiden.
FIBRAIN er engageret i bæredygtig udvikling og har offentliggjort en ESG-rapport, der præsenterer deres resultater og fremtidige mål. FIBRAINs produkter anvendes i en bred vifte af applikationer, herunder industrielle netværk, kraftværker og FTTH-netværk.
BBT er din lokale ekspert på FIBRAINs produkter og løsninger i Danmark. Vi har i de seneste år leveret en række produkter og løsninger til kunder i Danmark. Er du nysgerrig på at vide mere om de innovative og bæredygtige løsninger fra FIBRAIN, så kontakt os på info@bbtfiberoptic.dk eller på telefon +45 4541 2040.